KammerkoretCantemus

Optagelse i koret

Kammerkoret Cantemus optager løbende nye medlemmer i alle stemmegrupper. Man skal som hovedregel være under 60 år, have en god sangstemme, kunne orientere sig i et nodebillede, have lyst til - og gerne erfaring med - det klassiske korrepertoire, samt have lyst til engagere sig også i det sociale liv i koret.


Vi forventer et stabilt fremmøde til prøver og koncerter og at du har lyst til og mod på at være med i vores sociale samvær, der omfatter både julefrokost, sommerafslutning og diverse korture.


For at blive medlem skal du til en lille forsyngning, hvori følgende indgår:

• En dansk sang efter eget valg - med og uden klaverakkompagnement. Dirigenten eller en anden fra koret spiller til.

• Eftersyngning af korte, forspillede, melodiske fraser, samt efterklap af rytmer.

• Prøve i enkel bladsang.

• Sangøvelser, der har til hensigt vise stemmens omfang og karakter.


Har du lyst til at være med, så kontakt korets formand Lisbeth Scharla-Friis for at høre mere om koret og aftale en tid for en optagelsesprøve. Du er også meget velkommen til at komme forbi en prøveaften og synge med. Vi synger torsdag aften kl. 19.00-21.30 i salen på Næstved Musikskole, Skellet 29, 4700 Næstved.


Kontingentet for sæsonen:

• Alm. medlemmer 800,00 kr

• Pensionister 580,00 kr

• Studerende 500,00 kr

• Orlov 163,00 kr

• Bestyrelsesmedlemmer og arkivar 500,00 kr

• Arbejdsløse bosat i Næstved 580,00 kr

Nye medlemmer er kontigentfrie indtil næste opkrævning